Skip til hoved indholdet

Taleundervisningen i Specialbørnehaven Karlebo varetages af Kommunikationscentret i Hillerød, som har en børne-afdeling med talepædagoger med særlig viden om og erfaring med børn med funktionsnedsættelser. 
Taleundervisningen foregår i Specialbørnehaven.

Samarbejde
Talepædagogen underviser i børnehaven/ grupperne i tæt samarbejde med børnehavens øvrige faggrupper og deltager i relevante møder omkring barnet.

Bistand
Den talepædagogiske bistand ydes efter behov individuelt og/eller som gruppeundervisning, samt vejledning/rådgivning til forældre og personale.

Talepædagogisk rapport
Talepædagogen udarbejder i samarbejde med børnehavens øvrige personale den årlige ICF rapport, som beskriver barnets kommunikative udvikling samt målene for det kommende arbejde.

Undervisningen omfatter:

 

  • Vurdering af barnets kommunikative og sproglige udvikling. Støtte til at forstå og styrke barnets udspil og signaler. Forslag og ideer til aktiviteter og lege, der støtter samspil, kommunikation og sprog. Vejledning i brug af støttende og alternative kommunikationsformer, f.eks. tegn til tale.     Vejledning i brug af teknologiske hjælpemidler til støtte for leg, kommunikation og sprogudvikling.


Undervisningens form:

  • Eneundervisning eller gruppeundervisning Vejledning/rådgivning der kan foregå i børnehaven/gruppen eller hjemmet.


Der lægges vægt på:

  • At undervisningen tilpasses barnets og forældres behov. At undervisningen tager udgangspunkt i barnets interesseområder og styrkesider At barnet oplever succes. At medvirke til en koordinering af indsatsen omkring barnet.

Kontakt til talepædagog Thora:
Forældre og andre samarbejdspartnere er altid velkomne til at kontakte talepædagogen i børnehaven eller via kommunikationscentret tlf.nr. 4824 2200, hvor sekretariatet vil tage imod besked.